Ja, digitale beviser kan forfalskes, og ofte er det let. Et skærmbillede kan redigeres, en mail kan skrives om, før den printes, og et dokument kan få et andet tidsstempel. Men en forfalskning efterlader som regel spor. Jo nærmere man kommer den oprindelige kilde, jo sværere er det at forfalske uden at blive opdaget.
De mest almindelige former for manipulation
- Skærmbilleder · Tekst ændret i et billedprogram, eller en falsk samtale lavet med en app
- Udskrevne mails · Teksten ændret, før mailen printes eller gemmes som PDF
- Dokumenter · Indhold ændret og datoer tilpasset
- Tidsstempler · Computerens ur stillet tilbage, før en fil oprettes
- Fotos · Redigeret, beskåret eller med ændrede metadata
- Beskeder · Slettede beskeder, så samtalen ser anderledes ud
Tegn på manipulation
- Uoverensstemmelser i metadata: Et dokument, der er "oprettet" efter, det er "ændret", eller som er redigeret med et program, der ikke fandtes på den angivne dato. → Hvad er metadata?
- Mailheaderen passer ikke: Servere, tidspunkter eller autentificering stemmer ikke med den angivne afsender. → Mail-headere
- Skærmbilledet passer ikke til telefonen: Skrifttype, layout, batteri-ikon eller klokkeslæt passer ikke til den model og version, det påstås at komme fra.
- Spor i billedfilen: Redigeringsprogrammer efterlader ofte spor i filens metadata eller i selve billedet.
- Kilden mangler: Beskeden findes ikke på modtagerens telefon, eller mailen findes ikke i postkassen.
Hvorfor kilden er afgørende
Den sikreste måde at afsløre en forfalskning på er at gå til kilden: telefonen, postkassen eller serveren. Et skærmbillede af en besked kan ændres. Beskeden i telefonens database er langt sværere at ændre uden at efterlade spor. Derfor er det vigtigt, at kilderne sikres, før de bliver ændret eller slettet. → Skærmbilleder som bevis
Kan alt afsløres?
Nej. En dygtig forfalskning af et enkelt skærmbillede, hvor kilden ikke findes, kan være umulig at påvise teknisk. Men så kan beviset heller ikke bekræftes. En IT-sagkyndig vil i så fald skrive, at ægtheden ikke kan vurderes. Det er i sig selv en vigtig oplysning for retten.
AI og deepfakes
Kunstig intelligens gør det lettere at lave falske billeder, lyd og video. Det er et voksende problem, men de samme principper gælder: Find kilden, og undersøg metadata og sammenhæng. → Deepfakes og AI-genererede billeder som bevis
Sådan beskytter du dine egne beviser
Selvom dine beviser er ægte, kan modparten påstå, at de er forfalskede. Gør det svært:
- Gem originalen: Den oprindelige fil, mail eller telefon, ikke kun en kopi.
- Beregn en hashværdi med det samme, så det kan vises, at filen ikke er ændret siden. → Hashværdier
- Dokumentér, hvordan og hvornår du har gemt beviset. → Kæde af ansvar
- Rediger ikke: Beskær ikke billeder, og fremhæv ikke tekst i originalen. Lav i stedet en kopi til præsentation.
- Få kilden sikret af en uvildig, hvis beviset er centralt.
Når du mistænker modpartens bevis
- Bed om originalen i dens oprindelige format.
- Bed om at få kilden undersøgt, for eksempel telefonen eller postkassen.
- Få en IT-sagkyndig til at vurdere beviset. → Syn og skøn i IT-sager
Forfalskning af beviser kan være strafbart. Den del håndteres af politiet. Nielco IT vurderer ægtheden af digitale beviser i civile sager. Se Nielco IT.
