DigitalBevissikring

...

Konkurrenceklausuler og digitale beviser

En konkurrenceklausul eller kundeklausul er kun noget værd, hvis et brud kan dokumenteres. Og dokumentationen er i dag næsten altid digital.

Hvad skal typisk bevises?

  • At den tidligere medarbejder har kontaktet kunder, som klausulen omfatter
  • At kontakten skete i klausulens periode
  • At der er brugt viden eller materiale fra virksomheden
  • Hvornår kontakten begyndte, måske allerede før fratrædelsen

Hvor beviserne ligger

  • Hos jer: medarbejderens tidligere mail, OneDrive, computer og arbejdstelefon. Her ses ofte forberedelserne: kundelister sendt hjem, kontakter eksporteret, tilbud kopieret.
  • Hos kunderne: mails, beskeder og tilbud fra den tidligere medarbejder. Kunder kan nogle gange selv videregive dem.
  • På nettet: profiler på LinkedIn, hjemmesider og opslag, der viser den nye virksomhed og dens kunder. → Hjemmesider og sociale medier
  • Hos modparten: Her kræver adgang som udgangspunkt en aftale eller en retslig afgørelse.

Det haster

Medarbejderens konto, mails og computer hos jer er ofte det vigtigste sted. Slettes kontoen, eller geninstalleres computeren, forsvinder forberedelserne. → De første 24 timer

Typisk forløb

  1. Advokaten vurderer klausulen og sagen.
  2. Den IT-sagkyndige sikrer data hos jer og eventuelt webindhold.
  3. Data analyseres: Hvad blev sendt, kopieret eller eksporteret, og hvornår?
  4. Rapporten bruges i dialogen med modparten eller i retten.

→ Medarbejderen har taget data med · Sådan foregår det

John Nielsen, IT-sagkyndig

Står du med en sag?

Skriv kort, hvad sagen handler om, så vender jeg tilbage. Vi tager kun civile sager.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.