DigitalBevissikring

...

Medarbejderen har taget data med

En sælger stopper og starter hos en konkurrent. Kort efter ringer kunderne og siger, at de har fået et tilbud derfra. Har medarbejderen taget kundelisten med? Det er en af de mest almindelige sager, hvor digital bevissikring bliver afgørende.

Hvad der typisk bliver taget med

  • Kundelister og kontaktoplysninger
  • Tilbud, priser og kalkulationer
  • Tegninger, kildekode og produktdata
  • Mails med kunder og samarbejdspartnere

Hvor sporene typisk findes

  • Mails videresendt til en privat adresse · Postkassen og Microsofts logfiler
  • Filer hentet eller synkroniseret · OneDrive, SharePoint og computeren
  • Filer kopieret til USB-nøgle · Computerens styresystem
  • Filer uploadet til privat cloud · Browserhistorik og computerens spor
  • Dokumenter delt med eksterne · Delingsoplysninger i OneDrive og SharePoint
  • Slettede filer og mails · Computeren, papirkurve og genoprettelige elementer

Gør dette nu

  1. Spær kontoen, men slet den ikke. Sæt mail og OneDrive på legal hold. → Microsoft 365
  2. Tag computer og telefon ind, og lad dem være urørte. Geninstaller dem ikke.
  3. Stop automatisk sletning af logfiler og backup.
  4. Skriv tidslinjen ned: Hvornår blev der sagt op? Hvornår stoppede medarbejderen? Hvornår opdagede I det?
  5. Kontakt en advokat og en IT-sagkyndig.

→ De første 24 timer

Gør ikke dette

  • Gennemgå ikke selv medarbejderens computer eller mails.
  • Konfrontér ikke medarbejderen, før beviserne er sikret.
  • Lad være med at give computeren til en ny medarbejder.

Hvad en bevissikring kan vise

En undersøgelse kan ofte vise, hvilke filer der er kopieret, sendt eller delt, hvornår det skete, og hvordan. Den kan også vise, at der ikke er sket noget. Det er lige så vigtigt, fordi det kan spare en sag, der ikke er grundlag for.

Medarbejderens rettigheder

Også en medarbejder, der har sagt op, har ret til privatliv. Undersøgelsen skal afgrænses til det, der er relevant for sagen, og private data skal holdes ude.

Relaterede sager

→ Konkurrenceklausuler · Forretningshemmeligheder

Har din virksomhed brug for hjælp med det samme, kan du læse om ydelsen hos Nielco IT.

John Nielsen, IT-sagkyndig

Står du med en sag?

Skriv kort, hvad sagen handler om, så vender jeg tilbage. Vi tager kun civile sager.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.