...

Hvorfor skærmbilleder sjældent er nok

Et skærmbillede er det første, de fleste tager, når de ser noget, der skal bruges som bevis. Det er hurtigt og nemt. Men netop fordi det er så let at lave, er det også let for modparten at anfægte.

Hvad et skærmbillede ikke viser

• Hvor dataene kom fra. Billedet viser en skærm, ikke den mail, besked eller side, der lå bag.
• Hvornår det er skabt. Tidspunktet på telefonen kan være ændret, og billedet kan være taget længe efter.
• Om det er ændret. Et skærmbillede kan redigeres på få sekunder, og det kan være svært at se.
• Sammenhængen. Hvad stod der før og efter? Hvem havde ellers adgang?

Det betyder ikke, at et skærmbillede er værdiløst. Men står det alene, kan modparten nemt så tvivl om det.

Hvad er bedre?

• en mail · Gem selve mailen med alle oplysninger (som .eml- eller .msg-fil), og slet den ikke fra postkassen
• en SMS eller WhatsApp-besked · Behold telefonen, og slet ikke tråden. En sikring af telefonen viser beskeden med afsender, tidspunkt og sammenhæng
• en hjemmeside · Gem siden med adresse og tidspunkt, og få den sikret, så indhold, kildekode og tekniske oplysninger dokumenteres
• et opslag på sociale medier · Notér adresse, profil og tidspunkt, og få det sikret, før det slettes

Hvis du kun kan tage et skærmbillede

Nogle gange er der ikke tid til andet, fordi et opslag kan være væk om et øjeblik. Så gør det så godt som muligt:

1. Få adresselinjen eller afsenderen med på billedet.
2. Få dato og klokkeslæt med, eller notér det med det samme.
3. Tag flere billeder, der viser sammenhængen før og efter.
4. Gem det originale billede, ikke en beskåret eller redigeret udgave.
5. Skriv ned, hvem der tog det, på hvilken enhed og hvorfor.
6. Få bagefter kilden sikret korrekt, hvis den stadig findes.

Hvornår skal en IT-sagkyndig ind over?

Når beviset er centralt i sagen, når modparten kan forventes at anfægte det, eller når der kan være slettede data, der skal findes igen. → Sådan foregår en digital bevissikring