...

Guide: Sådan ved du, at det digitale bevis er godt nok

Et digitalt bevis bliver ikke vurderet på, om det findes, men på, om man kan stole på det. I en tvist vil modpartens advokat og eventuelt modpartens egen IT-sagkyndige lede efter svagheder. Her er de spørgsmål, beviset skal kunne klare.

1. Er det ægte?

Kommer dataene fra den kilde, der påstås? En mail skal kunne spores til den rigtige postkasse, en besked til den rigtige telefon og en webside til den rigtige adresse på det rigtige tidspunkt.

2. Er det uændret?

Kan det bevises, at intet er ændret, siden beviset blev sikret? Her er hashværdier svaret.

3. Er forløbet dokumenteret?

Hvem har haft beviset, hvornår og hvad er der gjort med det? → Kæde af ansvar

4. Er det fuldstændigt?

Viser beviset hele billedet, eller kun et udsnit? Et udsnit af en beskedtråd kan give et andet indtryk end hele tråden. Modparten vil spørge, hvad der stod før og efter.

5. Er tidspunkterne rigtige?

Tidsstempler kan påvirkes af tidszoner, forkerte ure og den måde, data er kopieret på. En god analyse forklarer, hvilke tidspunkter der kan stoles på, og hvorfor.

6. Er det lovligt indsamlet?

Er der hentet data, man ikke havde ret til, for eksempel en medarbejders private beskeder, kan det give problemer i sagen og med reglerne om persondata.

7. Kan det forklares?

En dommer er ikke IT-ekspert. Beviset skal kunne forklares klart, og den, der har sikret det, skal kunne svare på spørgsmål om metoden.

Tjekliste: holder dit bevis?

• ☐ Beviset er sikret fra den oprindelige kilde, ikke fra en kopi
• ☐ Der er beregnet hashværdier ved sikringen
• ☐ Forløbet er dokumenteret fra start til slut
• ☐ Hele sammenhængen er sikret, ikke kun udvalgte dele
• ☐ Tidspunkter er kontrolleret
• ☐ Indsamlingen er afgrænset og lovlig
• ☐ En uvildig person kan forklare metoden

Mangler der flueben, er det ikke nødvendigvis for sent. Jo før det rettes, jo bedre. → Sådan foregår en bevissikring