...
Jeres IT-leverandør siger, at alt er fint. Jeres forsikring kræver dokumentation. Og ledelsen vil vide, om virksomheden kan overleve et angreb.
En uvildig cybersikkerhedsaudit giver jer svar. Ikke fra dem, der sælger løsningerne, men fra en ekstern specialist, der tør sige tingene som de er.
En cybersikkerhedsaudit er en systematisk gennemgang af jeres IT-sikkerhed. Vi kigger på, hvordan I beskytter jeres data, systemer og forretning mod angreb, nedbrud og menneskelige fejl.
Det handler ikke om at finde fejl for fejlenes skyld. Det handler om at give jer et ærligt billede af, hvor I står, og hvad I bør prioritere.
En audit kan være bred eller fokuseret. Nogle virksomheder har brug for en fuld robusthedsanalyse. Andre vil have tjekket specifikke områder som adgangsstyring, backup eller leverandørafhængigheder.
Uanset omfang får I en rapport med konkrete fund og prioriterede anbefalinger, I faktisk kan handle på.
Mange virksomheder får deres IT-sikkerhed vurderet af den leverandør, der også sælger løsningerne. Det er som at lade bilsælgeren synes bilen.
En uvildig cybersikkerhedsaudit har ingen skjulte interesser. Jeg sælger ikke firewalls, antivirus eller overvågningsløsninger. Jeg sælger et ærligt billede af jeres sikkerhed.
En audit tilpasses altid jeres virksomhed, branche og risikoprofil. Men typisk kigger vi på:
Teknisk sikkerhed: Er jeres systemer opdaterede? Er der kendte sårbarheder? Hvordan ser jeres netværk ud udefra? Læs mere om teknisk sikkerhedsgennemgang.
Adgangsstyring: Hvem har adgang til hvad? Hvordan håndterer I, når medarbejdere stopper? Er der adminkonti, som ingen har styr på?
Backup og gendannelse: Virker jeres backup? Hvornår testede I sidst en fuld gendannelse? Kan I komme op at køre igen efter et angreb?
Leverandører og tredjeparter: Hvem har adgang til jeres systemer? Hvilke afhængigheder har I? Hvad sker der, hvis en kritisk leverandør bliver ramt? Læs mere om leverandøraudit.
Den menneskelige faktor: Hvordan reagerer jeres medarbejdere på phishing? Er der klare procedurer ved mistænkelig aktivitet? Læs mere om cybersecurity mystery shopping.
Dokumentation og politikker: Har I en IT-sikkerhedspolitik? Bliver den fulgt? Ved medarbejderne, hvad de skal gøre?
NIS2-virksomheder: Direktivet stiller krav om risikostyring og dokumenteret sikkerhed. En audit giver jer overblik over, hvor I står, og hvad I mangler. Læs mere om NIS2-audit.
Leverandører til NIS2-virksomheder: Jeres kunder kommer til at stille krav. En audit viser, at I tager sikkerhed alvorligt, og giver jer dokumentation til at vinde kontrakter. Læs mere om leverandøraudit.
Offentlige myndigheder: Borgernes data og samfundskritiske systemer kræver særlig opmærksomhed. En ekstern gennemgang sikrer, at I ikke har blinde vinkler. Læs mere om sikkerhedsaudit for offentlig sektor.
SMV'er: I har sjældent en dedikeret sikkerhedsansvarlig. En audit giver jer overblik uden at ansætte en specialist. Læs mere om IT-sikkerhedstjek for SMV.
Store virksomheder: Kompleksitet skaber risiko. En uvildig audit finder de huller, som intern IT ikke ser, fordi de står for tæt på. Læs mere om enterprise security audit.
Jeg har arbejdet med IT-sikkerhed i mere end 30 år. Både centralt og decentralt i organisationer, hvor nedbrud og sikkerhedsbrud har konsekvenser langt ud over IT-afdelingen.
Finanssektoren: Danske Bank og EDC, hvor kravene til sikkerhed, compliance og dokumentation er blandt de højeste i erhvervslivet.
Offentlige myndigheder: Styrelser og institutioner med ansvar for borgernes data og samfundskritiske funktioner. Miljøstyrelsen er blandt mine referencer.
Forsyningssektoren og kritisk infrastruktur: Organisationer, hvor et vellykket angreb kan ramme tusindvis af mennesker. Fortrolighed er en naturlig del af arbejdet i denne sektor, så jeg kan ikke nævne navne.
Den erfaring bruger jeg til at se jeres sikkerhed i et forretningsmæssigt perspektiv. Ikke kun hvad der er teknisk korrekt, men hvad der er kritisk for netop jeres virksomhed.
En audit giver jer overblik. Men hvis I vil vide, om jeres forsvar holder mod et realistisk angreb, kan I supplere med:
Ring på 70 13 63 23 eller udfyld formularen.
Så tager vi en snak om, hvad en audit kan give jer, og om det giver mening for netop jeres virksomhed.