“Vi har styr på sikkerheden!”
Den sætning hører jeg tit. Og den passer ofte. På overfladen.
Firewallen kører. Der er to-faktor-godkendelse. Trafik udefra scannes.
Næste spørgsmål er det samme hver gang: Har I styr på det interne?
Så bliver der stille.
En server i kælderen
En CTO ringede. De havde lige fået en pæn, men simpel penetrationstest-rapport. Intet kritisk udefra.
Noget nagede alligevel. En gammel server i kælderen. Ikke i brug. Men tændt.
Vi kiggede på den.
Serveren svarede, når andre enheder kaldte på navne i netværket. Adgangen var aldrig blevet ændret siden opsætningen. Den kunne udgive sig for at være en anden enhed på netværket.
Kort sagt: Hvem som helst kunne tage et fremmed navneskilt og gå ind, hvor de ikke hører til. Filer. Mails. Rettigheder.
Hackere behøver ikke smarte værktøjer. Bare en glemt server og et netværk, der troede, at alt internt var til at stole på.
Den største risiko sidder bag jeres firewall
De klassiske faldgruber ser ens ud overalt:
Udstyr uden tydelig ejer. Interne tjenester, der automatisk stoler på netværksforespørgsler. Ældre systemer, hvor sikkerhedsopdateringer er stoppet. Opsætninger, ingen kan forklare, og som ingen har ansvar for. Brugerkonti med flere rettigheder end krævet.
Det er forsømt. Netop derfor er det farligt.
“Men vi tester jo en gang om året”
Godt. Men hvad med resten af året?
I tester årligt, men ændrer løbende. Hvem holder øje i månederne imellem?
Trusler ændrer sig. Det bør jeres sikkerhed også.
En årlig penetrationstest er et godt udgangspunkt. Men det er et øjebliksbillede. Ikke en løbende overvågning.
Beslutningstagere skal ikke kunne teknikken
Men I skal kunne spørge. Og kræve svar, der kan forstås.
Hvornår testede vi sidst internt, og ikke kun ydersiden? Har vi udstyr uden sikkerhedsgennemgang og navngiven ejer? Hvad er status på opdateringer, og hvem ejer de ældre systemer? Hvordan opdager vi bevægelse internt, før det bliver alvor?
Hvis du ikke spørger, er der ingen, der gør det for dig.
Hvad gør I, hvis nogen allerede er inde?
Antag, at en angriber allerede er inde. Læser interne mails og ændrer rettigheder.
Hvad gør I så? Hvem gør hvad? Hvor hurtigt kan I stoppe det? Er planen øvet?
Et dokument i en mappe er ikke en plan. Det er en hensigtserklæring.
Start med det, ingen kigger på
De glemte hjørner. De gamle systemer. Det, alle antager er okay.
Gør det konkret: Lav en liste over udstyr uden ejer, uden nylig sikkerhedsgennemgang eller uden opdateringer. Luk det ned eller fix det. Tjek igen og få en ny baseline. Gentag efter ændringer i miljøet.
Det, der ikke har en ejer, har heller ingen sikkerhed.
Det handler ikke om at købe mere. Det handler om ansvar for det, der allerede kører.
Hvad med den menneskelige faktor?
En teknisk sikkerhedsgennemgang finder de glemte servere og de usikre konfigurationer. Men teknikken er kun én del af billedet.
Red teaming tester mennesker, processer og teknik på én gang. Det er der, I ser, hvordan de forskellige elementer spiller sammen. Hvordan en phishing-mail fører til en kompromitteret konto, der fører til den glemte server, der fører til domæne-admin.
En cybersikkerhedsaudit giver jer det samlede billede. Ikke kun hvad der er galt, men hvad I bør gøre ved det, og i hvilken rækkefølge.
To spørgsmål du bør stille dit team
Hvilke enheder mangler navngiven ejer eller et nyligt tjek, og hvem har ansvaret?
Hvornår testede vi senest internt, ikke kun ydersiden?
Det er som regel der, det starter. Og præcis der, det kan stoppes.
Får du klare svar på de simple spørgsmål, er du foran de fleste.
Hvad gemmer sig bag jeres firewall, som I har glemt?
Har du brug for at finde de glemte hjørner i jeres netværk? Kontakt Nielco IT på telefon 70 13 63 23 eller via kontaktformularen.
