Klokken er 02.47 en decembernat. Bestyrelsesformandens telefon ringer.
Beskeden er kort: Vandværket er hacket. Pumperne kører på fuld kraft, og ingen kan stoppe dem.
Få timer senere sprænger tre vandrør i en mindre by på Sjælland. 450 husstande står uden vand lige op til jul.
En pivåben dør
Det var ikke et sofistikeret angreb. Hackerne fandt et styresystem, der var direkte eksponeret på internettet. Uden VPN. Uden segmentering. Uden overvågning.
En pivåben dør ind til kritisk infrastruktur.
Angrebet kom fra Z-Pentest, en pro-russisk hackergruppe, der ifølge cybersikkerhedseksperter bistår Putins hybridkrig mod Vesten. De pralede ligefrem med angrebet på X bagefter.
De valgte ikke målet, fordi det var strategisk vigtigt. De valgte det, fordi det var sårbart.
Sådan fungerer hybridkrig
Ikke med præcisionsmissiler, men med automatiserede scanninger, der finder den svageste dør.
Et vandværk i en dansk provinsby blev frontlinje, fordi ingen havde forestillet sig, at de kunne blive mål.
Danske forsyningsselskaber oplever 6.000 hackingforsøg i timen ifølge DANVA. Center for Cybersikkerhed udgav i januar 2025 for første gang en trusselsvurdering specifikt for vandsektoren.
Konklusionen: Truslen fra cyberkriminalitet er MEGET HØJ.
2.600 vandværker. Over 2.000 drevet af frivillige
Danmark har omkring 2.600 vandværker. Over 2.000 er forbrugerejede og drevet af frivillige bestyrelser, der i årtier har fokuseret på vandkvalitet, ledningsnet og lokale boringer.
Cybersikkerhed har sjældent stået øverst på dagsordenen.
“Vi har sovet i timen,” erkender bestyrelsesformanden til TV2. “Det værste er, at det slet ikke er svært at sikre imod.”
Den virkelige omkostning
Reparationerne løb op i flere hundrede tusinde kroner.
Men den virkelige omkostning var erkendelsen: De havde haft fokus på fysisk sikkerhed i årevis. Alarmer på døre. Hegn om boringer. Kontrol af vandprøver.
Det digitale blev overset.
Læringen rækker langt ud over vandsektoren
For hvor mange danske virksomheder har egentlig overblik over, hvilke systemer der er eksponeret på nettet?
Hvor mange ved, om deres leverandører har fjernadgang, og hvordan den er sikret?
Hvor mange har testet, om de kan drive forretningen videre, når systemerne går ned?
NIS2-lovgivningen stiller nu skærpede krav til de største forsyninger. Men truslen rammer bredt. Hackerne skelner ikke mellem virksomheder, der er omfattet af lovkrav, og dem, der ikke er.
De skelner mellem dem, der er sikret, og dem, der ikke er.
Køb den rigtige løsning
Bestyrelsesformanden modtog senere Åbenhedsprisen for sin ærlige kommunikation. Hans budskab til Danske Vandværker er enkelt:
“Køb den rigtige løsning og betal, hvad det koster. Det, vi beskæftiger os med, er levnedsmidler.”
Det samme gælder enhver virksomhed, der er afhængig af digitale systemer. Og det er alle virksomheder.
Tre spørgsmål til din bestyrelse
Hvornår fik din bestyrelse sidst en ærlig briefing om jeres digitale sårbarheder? Ikke fra IT, men fra en ekstern specialist, der tør sige sandheden. En cybersikkerhedsaudit giver jer det ærlige billede.
Hvilke systemer i din virksomhed er faktisk tilgængelige via internettet? Mange virksomheder ved det ikke med sikkerhed. En teknisk sikkerhedsgennemgang kortlægger, hvad der er eksponeret, og hvordan det er beskyttet.
Hvis angrebet kom i nat, ved du så, hvem der skal ringes op klokken 02.47? Har I en beredskabsplan, der er testet? Med kontaktlister, der virker? Med roller, der er fordelt? En IT-sikkerhedspolitik med en operationel beredskabsplan er forskellen mellem kaos og kontrol.
Forsyninger og kritisk infrastruktur
Hvis I driver kritisk infrastruktur, forsyning eller offentlige systemer, er kravene skærpet. Men også mindre virksomheder med fjernstyrede systemer, IoT-enheder eller leverandøradgang bør spørge sig selv: Er vi sikret, eller er vi bare ikke blevet fundet endnu?
Hackerne fandt vandværket, fordi det var sårbart. Hvad ville de finde hos jer?
Har du brug for at vide, hvilke systemer der er eksponeret i jeres organisation? Kontakt Nielco IT på telefon 70 13 63 23 eller via kontaktformularen.
